VELKOMMEN PÅ BORNHOLM
Deutsch leer Dansk

   Dansk:      69 online.
   Deutsch:   67 online.


   Polsk:       10 online.
   English:      16 online.


Resens Prospekt 1684

Samme billede af Rønne, som Wandals tegning giver udtryk for, får man af Peder Hansen Resens kort fra 1684. Resen har sikkert benyttet 1676 tegningen som forlæg, men han ser byen fra en anden vinkel og er mere detaljeret. Mod nord løber de to hovedstrøg, Grønnegade og Storegade, med velbyggede huse anbragt i forlængelse af hinanden ud mod gaden. Øverst er tre møller, der stod, hvor omtrent Laxegade i dag er placeret. Man bemærker endvidere den store plads i byens udkant, hvor nu Store og Lille Torv findes. Byens torv i 1684, hvor handelen fandt sted, lå derimod i Snellemark, angivet med er 4‑tal på planen. Bebyggelsen omkring kirken har ikke det velordnede præg som i Grønnegade og Storegade, om end Resen angiver, at der er udlagt arealer til gader. Bortset fra kirken og enkelte andre bygninger er det ikke muligt at identificere husene, men derimod er det rigtigt, når Resen oplyser, at gaderne ikke har navne. Det fik de først i 1761. Rønne fremtræder som en åben by" på Resens prospekt, hvilket er særdeles vigtigt at bemærke, for heri ligger kilden til forståelsen af det gamle Rønnes særpræg. Mens andre danske byer tidligere blev så enhver byudvikling kun kunne foregå inden for et en gang fastlagt grundareal, der kun nødtvungent blev udvidet, så har de bornholmske byer altid kunnet udvikle sig frit og uden snærende bånd. Byens gærde gav efter for det mindste tryk. Rønne var uden fæstningsværker eller grøfter, og de danske kongers forsøg på at indhegne byen og anlægge et ordentligt torv, blev afvist af Rønneborgerne. Indhegningen kunne medføre mangel på bygge­grunde, så man blev tvunget til at bo til leje, noget som selv den fat­tigste del af byens indvånere med foragt har afvist indtil nyeste tid. Hvis der tidligere ikke var plads i byen, ja så udvidede man den blot. Derfor består det gamle Rønne i dag af en familiehuse med til­ hørende betydelige havearealer netop det indtryk man får af Resens prospekt. Indhegning af byen og udlæggelse af et torv blev forsøgt flere gange, men hver gang afvist med ordene: ,Torv kan drage accise og andet med sig, torvevægters lønning forøger byens skatter, torve - plads skal brolægges". I de år Resen tegnede på prospektet over Rønne, søgte staten at udbedre det danske forsvar ved at befæste en række byer ud over riget. Københavns befæstning udvidedes, og befæstningsværkerne i Fredericia og Frederikshavn er blandt andre et resultat af disse bestræbelser. Men nu besluttedes det i København, at også Rønne, som den vigtigste danske by i Østersøområdet, skulle have grave, bastioner og kastel. I 1687 fik fortifikationsingeniøren Peter Povelsen Arboe til opgave at udarbejde et projekt til Rønnes befæstning. Hans plan viser en fuldt moderne befæstning, som var på højde med de bedste ude i Europa på den tid. Inspirationen er hentet fra Amsterdam, og det geniale ved Arboes forslag er, at den gamle bydel ville være blevet bevaret, men adskilt fra den nye bydel ved torvene. Dog ville det have været nødvendigt at foretage bygningsmæssige ændringer i Storegades nordlige del. Arboes projekt blev imidlertid hurtigt opgivet, og i stedet befæstedes Christiansø, men et blivende resultat af hans byplanarbejde i Rønne er Store og Lille Torv, som er markeret med et stort E på planen. Også det store krudttårn eller kastel syd for byen er en rest af Rønnes befæstning. Derimod forsvandt i løbet af få år de volde og grøfter, som det lykkedes at anlægge.Endnu et kort over Rønne, der skal gengives her, er fra 1744. På den tid genopstod planerne om at befæste byen, fordi befæstningsværkerne og især havnen på Christiansø viste sig at være utilstrække­lige. Projektet blev dog hurtigt skrinlagt, men fæstningsingeniør Gedde nåede at levere planen, som er gengivet her. Den viser det gamle Rønne i stort set den skikkelse, som vi finder i dag. De store mod haverne åbne købmandsgårde nord for kirken (ved Storegade, Grønnegade) er tydeligt markerede, og også gadenettet syd‑øst for kirken (Vimmelskaftet Larsegade kvarteret) nikker man genkendende til. Det bugtede og krogede gadenet ligger som et minde om tidligere tiders noget tilfældige bebyggelse i dette kvarter. Endnu er torvenes faste konturer ikke fastlagt; det skete først i 1800 årenes

roenne_alt3.gif

I 1687 udarbejdedes flere forslag til befæstning af Rønne. Den her gengivne tegning er blot en af flere. Forslaget der var udarbejdet af generalkvartermester­løjtnant Peter Povlsen Arboe (eller hans overkonduktør Andreas Francke) ville have skaffet Rønne en fuldt moderne fæstning, men også have medført nedriv­ninger i byens nordlige udkant, hvor Grønnegade Lillegade og Storegade stødte sammen. På planen er med stort E angivet en , alarmplads ". hvor Store Torv senere skulle udvikle sig. Øst herfor (opad) ville der være plads til megen ny bebyggelse. Fæstningsplanen blev aldrig udført, bl. a. fordi den ville blive for kostbar at gennemføre. Hertil kom, at befolkningsunderlaget i Rønne og på Bornholm varfor spinkelt til så stor en befæstning. Et blivende resultat af arbejdet blev torvenes udlægning. (Forsvarets Bygningstjeneste)

pa Maison du Nord er plads til alle generationer.
Auf wunderschönem Naturgrund gelegen, direkt in Rønne auf Bornholm
Ferie, action, oplevelse og forlystelser Bornholm for hele familien
27.07.2017 - Dagens vittighed: Den nuværende generation må være lykkelig. Alt forkert skyldes den tidligere generation, og gælden skal betales af den kommende - Anonym


  Bornholmerguiden