VELKOMMEN PÅ BORNHOLM
Deutsch leer Dansk

   Dansk:      50 online.
   Deutsch:   104 online.


   Polsk:       14 online.
   English:      22 online.


Klippeløkker

På de steder i det bornholmske landskab, hvor klippen har været særlig generende, muldlaget for tyndt, fugtigheden for rigelig eller hvor istidens gletschere har efterladt særlig mange sten, de såkaldte stenstrøninger, har man fra gammel tid holdt kreaturer gående i såkaldte »klippeløkker«.Løkkedriften har været en meget udbredt driftsform på øen, idet praktisk talt hver gård på Nord- og øst - bornholm havde sin løkke, der næsten altid var omgivet af et stengærde. En typisk klippeløkke har sin overflade formet af grundfijeldet. Den er ret kuperet og med en bar klippe, der ikke tillader egentlig skovvækst, men nok krat af ene, slåen og rose. Floraen er rig, og især må løkkernes bestande af orkideer fremhæves. Det er i nogle af disse løkker, Bornholm har- eller måske havde - den sidste og eneste vokseplads i hele Norden for skrueaks; og de er de eneste tilbageværende levesteder i Danmark for hylde - gøgeurt. Salep - gøgeurt, der Pigeledes er en særdeles sjælden og udryddelsestruet dansk orkide, har også haft sine største bestande i bornholmske klippeløkkør sammen med den ligeledes sjældne bakkegøgelilje. Endnu forekommer ,skov- gøgelilje tyndakset gøgeurt og pleflet gøgeurt ganske hyppigt i øens tilbageværende klippeløkker, hvorimod de tidligere nok så hyppige orkideer, poselæbe, sækspore, bakke- gøgeurt og langakset trådspore i dag må anses for at være forsvundet fra øens flora. En lille vandingsdam forekommer i næsten alle øens klippeløkker. Den har et artsrigt insektliv, og det er ofte i disse damme, løvfrøen har sine bedste ynglebetingelser. Også fuglelivet er rigt i klippeløkkerne med nattergalen som den mest iørefaldende. Hvis nogen naturtype skal udpeges som den mest bornholmske må det så afgjort være klippeløkken. Den er et typisk træk i øens landskab og et udtryk for en gammel bornholmsk driftsform. I vore dage er der imidlertid stor fare for at løkkerne skal forsvinde og helt forvandles til uigennemtrængeligt krat eller regulær skov på grund af driftsomlægninger i landbruget. Derfor har amtskommunen de seneste år været interesseret i at få restaureret en del af dem ved at fælde den uønskede opvækst og hegne dem ind således, at en afgræsning af køer og ungkvæg igen kan indledes på de mest værdifulde.


Ovenstående materiale er fra Bogen: På tur i Bornholms natur
er velvilligt stillet til rådighed af forfatteren: Finn Hansen
Bogen kan købes i Bornholms Velkomscenter




Auf wunderschönem Naturgrund gelegen, direkt in Rønne auf Bornholm
Ferie, action, oplevelse og forlystelser Bornholm for hele familien
pa Maison du Nord er plads til alle generationer.
24.07.2017 - Dagens vittighed: Hvis det ikke lykkes første gang, så prøv igen, og så igen. Og hold så inde. Der er jo ingen grund til at optræde som en komplet idiot - W.C. Fields