Den første virkelig udførlige beskrivelse af byen stammer fra 1761, da brandtaksationsfolk gik fra hus til hus og noterede op, hvordan husene så ud. Forsikringsfolkene fortæller, at bortset fra Hovedvagten var samtlig huse opført i bindingsværk. Bygningskonstruktionen er enkel uden fodtømmer og skråstivere tagene er stråtækte undtagen hos de fornemste indbyggere, hvor tagfladen til gaden ofte blev dækket med tegl. Lerklining af tavlene var det almindeligste, men også her gjorde sociale skel sig gældende, idet de rige husejere importerede brændte sten, mursten, som de benyttede i facadernes bindingsværk, mens gavle og bagsider var klinede. Butikker eller boder var der få af. I de store købmandsgårde handlede man på gårdspladsen, men 2-3 steder var der rigtig butiksindretning med hylder og reoler. Daglighandelen foregik dog på torvet i Snellemark på torvedagen. I 1710 havde Rønne 1447 indbyggere, et tal der var øget til 2058 i 1769. 1 lighed med andre danske købstæder udviklede Rønne sig kun langsomt i denne periode, og man skal op i slutningen af 1800 årene, før en kraftig udvikling satte ind. 11801 var indbyggertallet på 2436, i 1850 på 4717 og i 1901 på 9292 indvånere. I 1700 årene havde Rønne en ganske betydelig urindustri hvoraf de mest kendte urmagere vel er brødrene Peter og Otto Arboe og en stor produktion af pottemagervarer. Urmageriets opblomstring skyldtes nærmest en tilfældighed. Natten mellem 15. og 16. november 1744 strandede et hollandsk skib nord for Rønne. Ombord var bl.a. ,en kasse med 5 klokker og et fad med lodder dertil". Arboebrødrene fik fat i ,klokkerne", og selvom de var uddannet som rokkedrejere, lærte de snart at kopiere de strandede ure. Grunden til den bornholmske urproduktion var lagt. Mens urmagerne måtte give op omkring 1850 på grund af konkurrence fra udlandet, forblev pottemageriet stadig en vigtig del af Rønnes erhvervsliv, blandt andet repræsenteret af L. Hjorths fabrik og Michael Andersen og Søn. Rønne har i dag ca. 16.000 indbyggere og er langt den største by på øen. Det er en stor industriby med en betydelig havn. Byen har i de sidste årtier udviklet sig nordpå, hvilket har medført, at det gamle Rønne er forblevet uberørt af industri og nybyggeri.
Storetorv tegnet omkring 1860 af. A Richler Ipsen.
Tegneren har stået ved det gamle Rådhus, der ses til venstre, og kigget ned mod Snellemark.
Rådhuset var opført i 1834. Store Torv lå indtil omkring år 1800 uden for den gamle bykerne.
(Litografi på Bornholms Museum)