Historie, Kunst og kultur på Bornholm

Jernalderen på Bornholm

Jernalderen omfatter et tidsrum på henved 1300 år og er delt op i et ældre tidsafsnit fra 500 f.Kr. til 400 e.Kr og i et yngre fra 400-800 e.Kr Overgangen fra bronze- til jernalderen foreligger ved, at jernet gradvis afløste bronzen, for, omkring år 500 f.Kr, helt at erstatte den som redskabsmateriale. Grave, bautasten, skattefund, bopladser, markskel, tilflugtsborge og offerfund er de arkæologiske levn fra disse perioder, og i forhold til resten af landet har Bom holm et usædvanligt stort og alsidigt fundmateriale fra jernalderen.Ligbrændingsskikken fortsatte fra den yngre bronzealder ind i ældre jernalder. Men hvor man tidligere rensede de brændte knoglerester at den døde fra trækullene blev nu alle rester fra ligbålet samlet og nedgravet i en grube, de såkaldte brandpletter.

Mod slutningen at ældre jernalder ændredes gravskikken igen, og man begyndte at begrave de døde ubrændt under fladmark eller under lave jordhøje. Fra samme tid optræder de specielle kraterrøser, der findes anlagt på strandmarkerne langs Bornholms østkyst. Gravene ses nu som kredsrunde dynger, at håndstore strandsten, med en fordybning i midten.
Bornholm er det sted i landet, hvorfra der kendes flest bautasten. 1000 er fundet, og heraf er ca. 250 stadigvæk bevarede. Bautasten har været placeret på iøjnefaldende steder i terrænet som f.eks. langs kysten, ved åudløb, på bakker og langs åer.

Fra begyndelsen at yngre jernalder forekommer rige skatte med romerske guldmønter. Også guldgubberne fra Sorte Muld ved Svaneke understreger, at der har været rige områder på øen i yngre jernalder.

Jernalderens bopladser var ofte placeret tæt op til en Sø eller mose og i nærheden at større vådområder, hvilket kunne være betinget at behovet for græsning og høslet.

I adskillige skovområder kan man endnu se spor af jernalderbøndernes agre, i form af dyrkningsterrasser eller agervolde. Agervoldene afgrænset større eller mindre markstykker og er dannet ved at sten er kastet sammen i rækker eller dynger.

Udgravninger på de to Gamleborge i Almindingen og i Paradisbakkerne har vist, at man også i jernalderen havde behov for at søge tilflugt på steder, hvor man havde mulighed for at forsvare sig. Tilsvarende forsvarsanlæg (tom- eller bygdeborge) kendes fra Sverige og Norge.

I modsætning til gravene fra slutningen af bronze-alderen og den ældste del af jernalderen der er fattigt og ensartet udstyret, kan der i århundrederne efter Kristi fødsel spores en stigende velstand, og man kan ane en begyndende social deling samtidig med, at handelen med det europæiske kontinent øges.

Denne centralisering af magten blev tydeligere i den yngre del af jernalderen og afsluttedes i begyndelsen af vikingetiden, hvor der i en engelsk rejseberetning fra omkring 890 fortælles at Bornholm havde sin egen konge.

li nu 26 besøger online.