Mel.: Jens Vejmand.
Ja tænjkjer på som horra på Boskabonijns gård,
Der vautada ja krajturn, som ded ju gjerne går.
Ded va nu nonna skala.- Å lø' wa måtte ja
Som kattijn hajn va ætte maj, forrijn di gjore ska.
Der va ejn tjyr iblann dom, lid arrier ijndå.
Hajn syntes ikje om, a hanj ikje måtte gå.
Hajn skravada me forben,.så møjed floj om ørn
Å bromlada så fælt, ligesom om hajn va ejn bjørn.
Men ja va ikje bonge. Å ajta skujlle hajn.
Ja slo ijn midt i panjan med fækjæppijn- ded skarn!
Ded va nok lid for majed. Me rompan ret teværs
Så stak hajn å a skaUIJN. Ded va en ren kommers.
Men då ja så fortalde te bonijn om hans tjyr,
Så tæjnte hajn nok livel, denj læjn kajn ble for dyr.
Å tjyrijn fikj en lænkja om halsijn te enj bom.
Der sto hanj så å lævde godt, te pølsetiden kom!
Hans M. Marcher
mange tak for sangen
til Helene Andersen