Pension Solgården er et hyggeligt pensionat med forskellige typer værelser og god hjemmelavet mad. Solgården er en enmandsvirksomhed som primært drives med hjælp fra familie og enkelte ansatte. 2005 er min 22. sæson, hvilket skyldes at på Solgården har man det godt, om man kommer som turist, skolebarn eller arbejdskraft ! På gensyn i Aarsdale...
Pension Solgården ligger i det lille idylliske fiskerleje Aarsdale. Her kan man fra havnen følge fiskerbådene, når de kommer i land med dagens fisk, måske sild, som man så på et af de 3 røgerier i byen kan se blive forvandlet til de kendte røgede sild. Aarsdale har også en hollandsk mølle som stadig er aktiv.
På Solgården er der plads til ca. 35 gæster i dobbeltværelser med eller uden duch/wc
I forbindelse med lejrskoler, er der plads til ca. 80 pers. i køjesenge. Jeg er behjælpelig med at arrangere alt vedr. jeres ophold. Jeg bestiller bus, plads på båd til Christiansø, lejer cykler, og bestiller plads ved de seværdigheder der kræver det. Se mere på lejrskolesiden.
Alle busture er i samarbejde med Åkirkeby turistkørsel. Chaufførerne er guider på turene og er behjælpelige med at tilrettelægge dagen, så I får set så meget som muligt.
Der er mange andre ture som I kan arrangere udover mine forslag. I det tilfælde er jeg også behjælpelig med at "skræddersy" jeres ture.
Hjemeside: http://www.pension-solgaarden.dk/
Startsiden
til Bornholmerguiden.dk