Landbrugsmuseet Melstedgård på Bornholm

  
Stuehus er gårdens ældste bygning fra 1796, men moderniseret af en ny ejer i 1860'erne.  Udlængerne er fra 1860'erne, gårdlængen fra 1872.

Melstedgård er det bornholmske landbrugs museum.  Her kan man få et indtryk af, hvordan landbruget har udviklet sig fra 1700-tallet til mekaniseringen for alvor satte ind efter anden verdenskrig.

Museets mål er, foruden at bevare det gamle, at kunne vise og fortælle nye generationer om den udvikling, vi i dag står midt i. Først ved at se og forstå vor historiske baggrund, er der perspektiv og mening i vor egen tid.

Landbrugsmuseet er indrettet på en typisk bornholmsk gård af gennemsnitsstørrelse. Den har været drevet som almindeligt landbrug frem til 1982, hvor den blev overtaget af Bornholms Amtskommune med museumsindretning for øje. En fredning af gården i 1950 slog bremserne i for gårdens almindelige udvikling.  Allerede da havde man øje for, at her var en gård med så typiske og velbevarede bygninger, at man måtte tage skridt til en fremtidig sikring.

I 1984 åbnede landbrugsmuseet sine døre for offentligheden; først med de retablerede udlænger, som dels blev indrettet med stalde til dyr, og dels til gamle redskaber.  Desuden en gårdlænge, som skulle bruges til skiftende landbrugshistoriske udstillinger. I 1985 var stuehuset gjort klart for de besøgende,  nu var der meget at se på: et »frilandsmuseum« der med stuehusindretningen var ført tilbage til 1860-80'erne; permanente landbrugsudstillinger, idet der rundt om i længerne blev opstillet de redskaber, der har været benyttet i det bornholmske landbrug frem til 1950'erne. 
Der er en stor have med gammeldags beplantning, en blegeplads, en »bondeskov« samt en løkke til græsning af dyr.

 

Også aktiviteter bliver der budt på: Dyrkning af markerne med heste og gamle traktorer, høst, tærskning samt demonstrationer af kvindernes mange gøremål. 

 

Inden det store høstarbejde skulle "sajsijn hâras" (leen skærpes) På Bornholm er det sket, ved at man har banket lebladet mod en "hârstäv" (ambolt) med en "hârhammara"  Sajsabommijn  (leskaftet) blev bundet til en "hârsula" (en stok)

I 1860'erne var der et jordtilliggende på ca. 80 tdr. land, hvoraf en del er skilt fra ved udstykning.  Nu er der 48 tdr. land til gården, hvoraf 13 tdr. dels er skov og løkke, dels dyrkes efter gamle metoder.

Når sæden (kornet) skulle høstes, gik mejerne på række med deres sajse, et antal kvinder fulgte efter og bandt op. På Bornholm var det kun rug man bandt op; byg (som man altid kaldte for korn) og havre blev kørt løst ind.


I gammel tid tærskede man med plejl, som slog kornene af aksene og man "tærskede langhalm" til tækning.
Kornet blev bagefter "kastet" med en skovl og renset med sold. Halmen blev renset og bundet til taghalm.

 Det var et stort fremskridt, da de hånd eller hestetrukne tærskemaskiner kom i 1850'erne.
Den her viste håndtærske, en pigtærsker, skal der to mand til at trække, foruden en til at lægge i.

 

picture: im Frühjahr und im Herbst wird gepflügt.

Man kan se gamle husdyrracer: grå gæs, sortbrogede svin, gråtavlede høns; der er får, køer og endelig frederiksborgheste, som siden 1860'erne var den bornholmske landmands statussymbol og hans foretrukne hest.

          

Picture: Die kleine Stube 

picture: Himmelbett    

 

Lidt Historie om Melstedgård

Melstedgård er 2. selvejergård i Østerlars sogn.  Den optræder første gang i Bornholms ældste jordebog fra 1599, hvor den omtales som skattegård (selvejergård).  Som ejer eller fæster nævnes Niels Hansen, medens den er beboet af Algudd Ollsen.

I 1600-årene var der alvorlige sandflugtsødelæggelser ved Melsted.  Melstedgård nævnes i 1630'erne som »øde stæl uden bygninger«, og det kan være sandets ødelæggelser, der har fået ejerne til at opgive gårdens bygninger.  I udgravninger i gården og på markerne kan man se tykke sandaflejringer ovenpå ældre kulturlag. Udgravninger i stuehuset viser, at der kun har været et stuehus før det nu eksisterende, ét som dateres til anden halvdel af 1600 årene.  De bygninger, Algudd Ollsen boede i sidst i 1500 årene, må man formentlig søge længere inde i landet.

I 1600 tallet havde Melstedgård mange forskellige ejere, som samtidig ejede flere gårde.  De synes at have drevet Melstedgård fra en anden gårds bygninger.  En af ejerne, Ellen Olsdatter, overtog gården efter sin fars død i 1673.  Hun havde ingen brødre og var derfor, som den ældste datter, arveberettiget.  Hun var gift i alt fire gange, og en søn af hendes tredie ægteskab arvede gården i 1681.  Moderen blev dog boende på Melstedgård til sin død i 1711, og den blev drevet af hende og hendes fjerde mand.  Et af Ellen Olsdatters børnebørn overtog gården i 1734.  Han døde i 1744, og i den forbindelse blev der foretaget en boopgørelse. Selv om enkens, Karen Svensdatters, yngste søn overtog gården efter faderens død, blev hun ligesom sin svigermor boende på Melstedgård.  Hun giftede sig igen med Thor Pedersen, som i 1766 købte gården af sin stedsøn.

Det må være i Ellen Olsdatters tid, at det stuehus, som man har fundet rester af under det nuværende, er blevet bygget.  Dets østre gavl lå omtrent, hvor der nu er skillevæg mellem folke- og lillestue.  Hele gården lå dengang ”en halv gårdslængde” længere mod vest, idet man kan se, at gården fortsatte ud under den nuværende vestgavl og ud under vejen.  Stuehuset var smallere, 5,5 m mod 6 m i dag, og det var bygget på det skrånende terræn, således at der var niveauforskelle i de enkelte rum.  En antydning af, hvordan gårdens bygninger har været placeret, får vi af Hammers kort fra 1746-50.  Der var en lang længe (stuehus) i nord med en tværlænge ud i haven samt tre udlænger, som omsluttede en gårdsplads.  Syd for gården lå desuden en vandmølle.  
Boopgørelsen i forbindelse med ejerskiftet i 1744 fortæller om gårdens besætning, landbrugsredskaberne og lidt om bohavet:
På gården var der: 12 heste, 21 stk. kvæg, 16 får, 2 væddere og 7 svin. (Fjerkræet vurderede man ikke).  Der var 3 vogne og de væsentligste landbrugsredskaber var 3 harver, 3 plove og en ard (en kraftig harvetand med symmetriske skær). I boopgørelsen omtales forskellige rum, f. eks, et »steerhus«, som var et køkken/bryggers og kan have ligget i den tværlænge i haven, som er antydet på Hammers kort.  Der omtales en kælder, som ikke nødvendigvis var en kælder i vor forstand, men blot et køligt opbevaringsrum, hvor man især havde tønder til øl, saltet kød og sild.  Der var en forstue med et egetræs madskab, en østre stue med bord med lukket fod, to »himmelsengesteder« med et utal af dyner og puder; desuden har der været faste bænke i stuen, idet der omtales mange fint vævede bænkedyner.  Endelig er der et drengehus, dvs. et karlekammer, med sengesteder.

Ved udgravningen påviste man et stort tofags rum ved østgavlen med lergulv og med dør i vestvæggen til husets øvrige rum.  Det svarer sikkert til den ovenfor omtalte »østre stue«.  Den var, på grund af niveauforskellene i huset, stuehusets »nederste« rum,  idet man måtte et  trin op for at komme ind i det næste rum.

I 1778 arvede Karen Svendsdatter og Thor Pedersens yngste søn, Svend 'I'horsen, gården, og det blev ham og hans kone, Kirstine Pedersdatter, som rev det gamle stuehus ned og opførte Melstedgårds nuværende stuehus i 1796.  De gamle længer fra 1600 tallet blev først afløst af de nuværende i 1860'erne.

 

Melstedgård
Melstedvej 25
3760 Gudhjem
Museet er åbent fra midt i maj - til sidste søndag i skolernes efterårsferie
Daglig 10:00 til 17:00  mandag lukket

Billeder og tekst er fra heftet:
"Landbrugsmuseet Melstedgård"
     som kan købes på museet.



Startseite Bornholm.net 

Startsiden til Bornholmerguiden.dk