Vi er to friske brødre, der
fremover vil stå for driften af
Rønne Vandrerhjem.
Vi vil naturligvis sammen med
vores familier gøre alt, for at I
får en rigtig god ferieoplevelse
her på øen, og ikke mindst her
hos os.
Med Rønne Vandrerhjems centrale beliggenhed, tæt på
skov, strand, centrum og færgehavn, kan I se frem til et
uforglemmeligt ophold, til fods, på cykel, eller i bil.
Rønne Vandrerhjem ligger på et 11000 kvm. fredet
naturområde, lige ud til en dejlig sandstrand.
På vandrerhjemmets eget område kan I fornøje jer
med f.eks minigolf, bordtennis, fodbold, vollyball eller
hygge jer ved lejrbålet eller grillen.
Der er ingen generende trafik i området, og alligevel
er der bare 200 m til bus, og kun 1,5 km. til centrum.
Indendørs fremtræder vandrerhjemmet nyrenoveret
og i friske farver.
Få minutter fra vandrerhjemmet finder I den
vidunderlige gamle bydel, lige ud til havnen.
Rønne er øens hovedstad, og naturligvis finder I her
et rigt udbud af restaurenter, cafeer og
shoppingmuligheder.
Byen har svømmehal, bowlingcenter, golfbane,
tennisbaner og meget andet.......
De bornholmske cykelveje er et kapitel for sig. Cykelnettet bringer Jer rundt til oplevelser i skov, på klipper og skønne sandstrande, så tag cyklen med.....
Vandrerhjemmet består hovedsageligt af 2, 4 og
6-sengs familierum, men kommer du alene med
rygsæk, er der også plads til dig.
Vi vil naturligvis være behjælpelige med alt,
lige fra rundture til cykelleje.
Startsiden til Bornholmerguiden.dk