Vang vandmøllen

På Bornholm har der været mange små vandmøller, men de tilhørte næsten altid en af gårdene langs vandløbende.

Da mølleriet i gammel tid var fri næring , var der forholdsvis mange møller, men talrigest var vandmøllerne.


Der fandtes to typer.
De små såkaldte "plaskemøller", der havde vandret liggende drivhjul og direkte kraftoverføring.

Den større type havde et lodret stående drivhjul med vandret akse, der gik ind i møllehuset, og her skete en udveksling med kamhjul, der drev den lodret stående kværkes, der gik op i kværnen på loftet.

Vandmøllehuset var oftest et to- eller trefags bindingsværkshus med klinede eller brædde-beklædte vægge og som regel med stråtag.

I 1939 meddelte foreningen Bornholm, at alle øens vandmøller lå i forfald, men der fandtes rester af en del af dem. Vandmøllen i Vang var en af de bedst bevarede, da den i meget forfalden stand i 1927 var blevet sat i stand.

Derefter skal Jørgensens søn, Poul Jensen, som boede i Vang, have ejet vandmøllen i 25 - 30 år indtil 1910 og ofret mange penge på mølleværket.

Siden ejedes møllen af Poul Jensens søn, Peter Jensen, og i 1931 blev beboelseshuset neden for møllebakken og grunden med møllen købt af stenarbejder Karl Finne.

I april 1968 erklærede Foreningen Bornholm at man ville købe møllen. I maj samme år var der møde mellem Karl Finne og repræsentanter for Foreningen Bornholm og i juni blev det fastslået, at foreningen kunne købe møllen med grund for knap 10.000 kr. Umiddelbart herefter blev stråtaget fornyet igen, ligesom andre restaureringsopgaver gennemførtes på vandmøllen.

I 1978 var vandmøllen stadig i god stand, og den kunne benyttes som den eneste af de bornholmske vandmøller. I 1986 foretog man en gennemgribende restaurering af vandmøllen både indvendigt og udvendigt. Arbejdet blev ledet af Bornholms Museum.