Bornholms Sprækkedale

Det geologiske kort over Bornholm påkalder sig straks opmærksomhed ved de mange såkaldte sprækkedale på øen.

01.jpg (17425 Byte)Sådan en sprækkedal er opstået ved, at nogle enorme spændinger i undergrunden i tidens løb har fået grundfjeldet til at slå revner; og på grund af en mindre modstandskraft overfor nedbrydning er materialet i disse forvitret og eroderet bort ved isens og vandets hjælp. I nogle tilfælde har revnerne imidlertid først været fyldt ud med >>magma<< fra den smeltede del af jordens indre, de såkaldte di abasgange inden nedbrydningen startede. Kelseå-diabasgangen er således et eksempel på en revne i grundfjeldet, der efter at være fyldt ud med diabas igen er nedbrudt, og i dag kan dalen følges fra Vallensgårdsmosen over Ekkodalen, Flæskedal, Kløvedal og Kelseådal inden den forsvinder i havet ved Saltuna syd for Gudhjem.Sprækkedalenes høje og ofte træbevoksede sider yder god beskyttelse mod vinden, og der er næsten altid læ på bunden af sådan en dal. Om foråret, inden træerne får blade, er der meget lunere i bunden af sprækkedalene i forhold til oppe på kanterne, hvorfor plantevæksten her er længere fremme end andre steder på øen.Om sommeren derimod er der næsten altid skygge, for solens stråler trænger kun pletvis ned gennem træernes kroner, og selv på de varmeste sommerdage vil der være relativt svalt og fugtigt. Denne kombination af varme og fugtighed gør, at sprækkedalene er et af øens artsrigeste levesteder for planter og dyr. Vegetationen i sprækkedalene har yderligere sin særlige interesse, idet vi her står over for noget af øens oprindelige natur, vanskelig tilgængelig og praktisk taget uberørt at kulturpåvirkning. Men plantevækstens karakter skifter efter dalens omgivelser, idet jordbunden i de dale, der ligger i lyngområder, bliver sur og bevokset med surbundsplanter, medens dale med frugtbare omgivelser viser en anden form for frodighed. Endelig kan i vore dage lettere tilgængelige dale, der omgives af kulturmarker og kulturskov selv gå over i kultur. Det er især gran og pyntegrønt, der har vundet indpas i flere af øens sprækkedale, men der hører de absolut ikke hjemme !

Det geologiske kort over Bornholm påkalder sig straks opmærksomhed ved de mange såkaldte sprækkedale på øen.

01.jpg (17425 Byte) Sådan en sprækkedal er opstået ved, at nogle enorme spændinger i undergrunden i tidens løb har fået grundfjeldet til at slå revner; og på grund af en mindre modstandskraft overfor nedbrydning er materialet i disse forvitret og eroderet bort ved isens og vandets hjælp. I nogle tilfælde har revnerne imidlertid først været fyldt ud med >>magma<< fra den smeltede del af jordens indre, de såkaldte diabasgange inden nedbrydningen startede. Kelseå-diabasgangen er således et eksempel på en revne i grundfjeldet, der efter at være fyldt ud med diabas igen er nedbrudt, og i dag kan dalen følges fra Vallensgårdsmosen over Ekkodalen, Flæskedal, Kløvedal og Kelseådal inden den forsvinder i havet ved Saltuna syd for Gudhjem.Sprækkedalenes høje og ofte træbevoksede sider yder god beskyttelse mod vinden, og der er næsten altid læ på bunden af sådan en dal. Om foråret, inden træerne får blade, er der meget lunere i bunden af sprækkedalene i forhold til oppe på kanterne, hvorfor plantevæksten her er længere fremme end andre steder på øen.Om sommeren derimod er der næsten altid skygge, for solens stråler trænger kun pletvis ned gennem træernes kroner, og selv på de varmeste sommerdage vil der være relativt svalt og fugtigt. Denne kombination af varme og fugtighed gør, at sprækkedalene er et af øens artsrigeste levesteder for planter og dyr. Vegetationen i sprækkedalene har yderligere sin særlige interesse, idet vi her står over for noget af øens oprindelige natur, vanskelig tilgængelig og praktisk taget uberørt at kulturpåvirkning. Men plantevækstens karakter skifter efter dalens omgivelser, idet jordbunden i de dale, der ligger i lyngområder, bliver sur og bevokset med surbundsplanter, medens dale med frugtbare omgivelser viser en anden form for frodighed. Endelig kan i vore dage lettere tilgængelige dale, der omgives af kulturmarker og kulturskov selv gå over i kultur. Det er især gran og pyntegrønt, der har vundet indpas i flere af øens sprækkedale, men der hører de absolut ikke hjemme !

 

 


Ovenstående materiale er udsnit fra Bogen: På tur i Bornholms natur
som er velvilligt stillet til rådighed af forfatteren: Finn Hansen
Bogen kan købes i Bornholms Velkomstcenter

 

Index Side: Natur - Former

Zum Index Bornholm.net  

Startsiden til Bornholmerguiden