|
Heder Højlyngen dækkede
i gamle dage henved en
Dueodde og Boderne med Raghammer skydeterræn som den største sammenhængende strækning. Heder på flodsletter har vi ikke mere på øen i samme grad som tidligere, men de fandtes engang på strækningen fra Arnager til Stampen, hvor nu flyvepladsen ligger, samt ved Rønne, hvor de sandede marker mellem Fredensborg og Onsbæk lader ane, at lyngen også har hersket her engang.
Startsiden til Bornholmerguiden
Ovenstående materiale er udsnit fra
Bogen: På tur i Bornholms natur |
fjerdedel af øen, omfattende de højere beliggende, centrale og mest fattige jorder. Højlyngen
er nu tilplantet eller opdyrket og lyngheden er næsten forsvundet,
men navnet lever og anvendes endnu om dette tidligere lyngområde.
Kun mindre pletter af lyng og gammel ukultiveret lyngskov, de
såkaldte "krak« står i dag tilbage på steder, hvor klippen
ligger bar eller blot er dækket af et yderst tyndtjordlag. Større
arealer med lynghede træfles i dag kun på Hammerknuden, i
Slotslyngen, Rutsker Højlyng, Raghammer og Paradisbakkerne, og
opdelt efter undergrunden finder man i dag følgende fire hedetyper
på Bornholm. Klippehede forekommer på steder, hvor jordlaget over
klippen er så tyndt, at en total udtørring finder sted, så snart
den første forårsvæde er opbrugt. Sådanne pletter med klippehede
kan for så vidt godt træfles overalt i grundfjeldsområdet, men er
dog særlig fremtrædende på sydvendte, åbne strækninger nær
kysten, >
som
f.eks. sydskråningerne ved Hammershus. Sandstens hede kan forekomme
overalt i sandstensområdet på steder, hvor jordlaget er for tyndt
til landbrugsdrift. Den adskiller sig fra klippe - heden ved
at være fugtig året rundt, hvilket skyldes, at de vandretliggende
sandstensflader tilbageholder det nedsivende regnvand. Hertil hører
den nu skovklædte Blemmelyng, hvor man i skovbunden overalt ser
lyng, samt Bodelyngen i Aaker, Smålyngen i Pedersker og Balka Lyng.