Kastellet på Bornholm

Efter skånskskrig i 1679 besluttede Kong Christian V at anlægge en stor havn ved Rønne til brug for den danske flåde i Østersøen. Når valget faldt på Rønne på Bornholm, skyldes det, at der her strækker sig to undersøiske rev ud fra kysten nord og syd for byen. Bag disse rev dannes et naturligt bassin. Man begynd tæt befæste byen fra landsiden, men arbejdet stilledes i bero, inden man fik begyndt på havnearbejdet. Dette begyndtes først ca. 200 år efter.

Fæstningsarbejderne på Bornholm på begyndtes i 1687 og afsluttedes i 1689.
Hele byen blev omspændt med volde og grave. Arbejdet af Kastellet udførtes af ca. 750 mand. 3 kompagnier af norske soldater, Christiansø's frikompagni og skiftende kompagnier af den bornholmske Milice.
I fæstningens sydvestlige hjørne opførtes en lukket bastion med et svært kanontårn inde i midten. Tårnet (Kastellet) bar på øverste etage 10 store kanoner.
I 1689 stod fæstningen omtrent færdig - dog manglede skytset til voldene - og havnen.
Politisk nærmede man sig en udsoning med Sverige, hvorfor Kongen beordrede arbejdet midlertidigt standset. Det korn aldrig rigtigt i gang igen, om end nye planer fremkom så sent som i 1744. Volde og grave blev så sløjfet og givet tilbage til byen. Alene den store bastion og Kastellet forblev Statens ejendom.

På Kastellet påbegyndte man i 1816 opførelsen af hovedmagasinet meden etage. I 1841 opførteset "Laboratorium" til fyrværkeren og et "Lavethus" samt endnu en etage på hovedmagasinet. Fra 1943 til 1946 benyttedes Kastellet, som også kaldes for "Rønne Arsenal", af tyskerne og russerne. Fra 1947 til 1984 benyttedes "Arsenalet" til depoter for Bornholms Værn, og siden 1980 også af Forsvarsmuseet på Bornholm.